Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tema/profil

Samarbejdet mellem skole og hjem:

På Lynghøjskolen arbejder vi ud fra visionen: Vi vil sammen være en HEL skole.

Visionen er understøttet af tre intentioner:

 Vi vil sammen skabe HELHED i den faglige og pædagogiske progression 0. -9. klasse

 Vi vil sammen skabe HELHED i barnets skoledag fra kl. 6.30 – 17.00

 Vi vil sammen skabe HELHED i hele barnets hverdag/livsverden – skole, hjem og fritid

Tanken bag intentionerne er at angive en retning for en faglig, stærk og inkluderende kultur. Inklusion omhandler altså ikke det enkelte barn, men skal derimod forstås i en mere bred forstand.

Med skolereformen følger tre målsætninger:

 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

 Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Vores vision er således helt i tråd med målsætningerne i skolereformen, hvor alle børn skal trives og lære gennem en hel dag og gennem hele skoleforløbet.