Kære forældre til kommende 0. klassebørn 2025-26
Dit barn skal starte i skole til næste år, og vi vil gerne byde dig velkommen på Lynghøjskolen og fortælle dig om vores skole.
Lynghøjskolen er den lokale folkeskole, hvor de fleste børn i Svogerslev går. I året op til skolestart samarbejder vi med de tre børnehaver, og har derfor gode muligheder for at etablere en god overgang til børnenes skoleliv.
På Lynghøjskolen ønsker vi, at alle børn mødes af et trygt og inspirerende undervisningsmiljø, der til enhver tid understøtter barnets læring og trivsel. Vi vægter et tillidsfuldt skole/hjem-samarbejde højt.
Da næsten alle børn bor i Svogerslev, giver det også rigtig gode muligheder for at dyrke fritidsinteresser sammen samt indgå legeaftaler.
Vi vil gerne invitere dig til skolestartsmøde, hvor du kan høre mere om vores skole, møde os og få en rundvisning på skolen både inde og ude.
Vi holder skolestartsmøde for forældre d. 03-09-24 kl. 17.15 – 19.00
på SFO Lærken (indgang overfor gymnastiksalen/hallen)
Dagsorden:
Velkomst
Værdier og børnesyn
Struktur og overgange
Opstart i 0. klasse og SFO (2. maj)
Rundvisning i klasserne og i SFO’en
På vores hjemmeside kan du læse mere om skolen: lynghojskolen (aula.dk)
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anne Svensson eller Martin Heramb.
Venlig hilsen
Anne Svensson Pædagogisk leder og Martin Heramb Skoleleder